Helliger målet, midlet??

Nu bliver jeg nok en smule upopulær, men hvo intet vover...

Jeg kender en minkavler... Og jeg har været på besøg i hans minkhaller... Og jeg, der går ind for at man skal have respekt for dyr, har det altså fint med at han er minkavler... For han går rundt hver dag, og ser på hvert eneste bur... og han reagerer hvis der er et sygt/skadet dyr... Enten bliver dyret behandlet eller også bliver det  aflivet...

Nu har han så et "lille" problem... Nogle såkaldte dyrevenner har, som så ofte før, set sig gal på minkavlere... Og nu har de 3 aftner/nætter i træk været på visit i hans haller... Resultat?? Skambidte mink da minkene er blevet byttet rundt af disse aktivister... Et årelangt avlsarbejde ødelagt, da det er ret vigtigt at have styr på blodlinjerne når man er seriøs opdrætter... Og da han hver eneste dag er på kontrolrunde, har jeg mine tvivl om, at de syge og døde mink der pludselig lå i nogle af burene, reelt har gået i de bure i længere tid...

Jeg har forståelse for at man kan være modstander af pels og den deraf følgende pelsindustri... Og selvfølgelig er der også minkavlere der ikke er helt så fine i kanten som de burde være..
Men jeg har ingen forståelse eller respekt for disse aktivister, der gentagne gange overtræder loven, for at retfærdiggøre deres kamp... At de så ofte selv er skyld i de skader de kan vise frem, tænker de fleste ikke over...

Måtte lige have luft...

Et nyt kapitel...

Jeg havde helt glemt det... Hvor lange de føles de der fællesmøder på Jobcenteret...

Og jeg plejer altså normalt at have en udvidet humoristisk sans, men i dag der havde jeg altså glemt at få den med i tasken...

eller...

Jeg havde den da nok med i tasken til at jeg tørt konstaterede at "Så vidste vi da hvor vi stod i det tilfælde" da vi blev orienteret om, at der ikke længere blev udliciteret håndtering af ledige til eksterne aktører... Altså medmindre de ansatte på jobcenteret mente vi var for belastende at arbejde sammen med (og jeg bliver sikkert henvist til ekstern aktør med lynfart... )

Og jeg synes da også det var skønt at vide at de kun skulle bruge vores mobilnummer så de kunne sende en sms så de kan bede os om at ringe så de kan høre at vi er i live....
Hvad så hvis man ikke ringer?? Bestiller de så bedemand, eller??

Til deres forsvar var der en udpræget mangel på illustrationer og underlige fonte (ingen Comic Sans hér.. Næh nej... en regelret Times New Roman tror jeg bestemt det var)

Nå men... Har gang i jobsøgning (de få stillinger der nu er) og skal nu have forberedt mig på møde med fagforening/a-kasse i næste uge...

Har stadig lidt rigeligt uheld, men det retter sig jo nok (hvilket jeg bliver ved med at påstå til den bitre ende...)

Igang med dagens dont... (lidt sent, men mødet med jobcentret havde førsteprioritet, trods alt...)

Alt for sene onsdagstanker...

I hvert fald når man er skabs-A-menneske...

Jeg er forfulgt af uheld for tiden... Frosne vandrør... Uorden i elektriske installationer... Flere frosne vandrør...

Har bestemt at NU er det slut... Der skal kun ske gode ting fra nu af... Nu håber jeg så det virker...

I morgen får jeg nyt internet, og anden antenneløsning (har tagantenne nu såååååå) og det er jeg meget spændt på...

Har fået min første indkaldelse til møde ved a-kassen... Har sat mig det mål at komme så rigeligt velforberedt til det møde... Har ca 1½ uge til at forberede mig i, så det skal nok lykkes...

Har forkælet mine 2 cavagesere idag... 2 kilometer i hundeskoven, var lige hvad de (og jeg) trængte til... Tager en tur i morgen igen...

Og nu vil jeg i seng... Ham der skal installere mit fiberbredbånd regner med at være her mellem 7.30 og 8...

Sidste dag med kliken...

Eller i hvert fald i jobbet...

Det var den sværeste fyraften...

Nu venter jobsøgningskaos... Men jeg er stadig en smule optimist... Ved godt det nok skal forsvinde igen, men jeg vil nyde det så længe det varer...

Linedance i aften...

Intet nyt fra vestfronten...

Eller... Det er der jo...

Efter jeg røg ud i en længere sygemelding for et par år siden, har jeg haft svært ved at koncentrere mig om at læse...
Nu har jeg så taget hul på Havets Katedral... Og jeg SLUGER den...

Så enten er "forbandelsen" brudt, eller også har det bare ikke været de rigtige bøger jeg har forsøgt mig med...

Det vil jeg ikke spekulere nærmere over lige nu, men blot nyde at jeg kan nyde en bog igen...

Og ellers har jeg ikke lavet det vilde i weekenden... En tur på Café Aas til morgenmad med en veninde... Køretur i snevejr (var endda ved at overveje om café-turen skulle aflyses pga. vejrlig *gys* )
Og ellers har jeg bare ladet op... Ladet op til de sidste 2 dage...

Kun en tåbe frygter ikke afskeden...

Lige om straks...

kan jeg synge "Hvad gør vi nu..... lille du...."

En weekend og 2 arbejdsdage tilbage...

Chefen kom i dag og spurgte om jeg har fundet noget nyt... Og nej, det har jeg ikke... Er ikke engang sluppet gennem nåleøjet og til samtale...

Han virker oprigtigt ked af at han har været nødt til at fyre mig... Og også de andre... Men det værste er, at jeg godt kan se fornuften i det... Jeg kan sagtens se at det er skoleeksemplet på rettidig omhu... Og jeg kan sagtens se det smarte i at lægge flere opgaver ud på fx. leverandører...

Men det får jeg altså ikke et job af (kan ikke søge ved leverandører umiddelbart, da det hovedsageligt er udenlandske virksomheder)...

Da han spurgte, kom klumpen... Den forbandede klump i halsen, som bare bliver mere og mere påtrængende... Og tårerne ville sådan set også gerne have haft lov...
Det får de nu...

For det er ikke kun frygten for ledigheden (ja, jeg er sq bange for at jeg aldrig finder et nyt sted der vil give mig en chance for at bevise mit værd...) men det faktum at jeg kan lide mit arbejde... Jeg kan lide mine kolleger...

Og alt det mister jeg...

For vi ved jo nok allesammen godt at det der med at "vi skal da ses" sjældent bliver til mere end at tale om det....

Så lige om straks... Mister jeg en masse dejlige mennesker i mit liv...

Jeg vil have lov til at græde over det...

Nedtælling...

Nedtællingen til ledighed er for alvor nået et kritisk punkt... 7 arbejdsdage tilbage...

Og nej, jeg synes ikke det er det fedeste...

Trøster mig en lille smule med at jeg ikke er den eneste i kongeriget Danmark, der ikke er brug for lige nu... Og priser mig lykkelig for, at jeg er i stand til at holde mig selv igang... Har allerede en laaaaaang liste over ting jeg kan få de første par uger til at gå med...

Og på et tidspunkt må det da være min tur igen...

Har et projekt i min lejlighed der hedder Viktualierum...
Bor til leje i et ældre hus, hvor 3 lejligheder er lavet om til 2... I den forbindelse blev der et lillebitte toilet i overskud... Eller... Alt inventar var væk da jeg flyttede ind, så der er et lille rum, lige ved siden af mit køkken, som bare står og rækker tunge...
Der skal lægges ny gulvbelægning... Det trænger til at blive skuret godt igennem, og en spand maling ville nok heller ikke være en dum idé... Og der drømmer jeg om at have mit viktualierum...

Har jo så også en hund jeg gerne skulle have trænet op til konkurrenceplan i agility... Men det skal jeg nu, uanset om jeg har job eller ej...

Tanker i forhold til forhold... Jeg elsker bare generelt for meget...